Viser opslag med etiketten Genbrug. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Genbrug. Vis alle opslag

søndag den 1. januar 2012

Genbrugsguide: Center Øst Egå


For de spilleglade

Stort udvalg

Potentiale som nytårsbluse med glimmer. Passede desværre ikke.
Måske et nødvendigt eje her efter jul. Træningsbukser fra Nike
Flot strik fra NoaNoa
En rigtig fed kjole, dog lidt for 80'er 

Dukker fra gamle dage

Vintage sko fra Peter Kaiser
Flot håndlavet uro med modelfly
Til de yngste
Flere sko







En mumibog til savlegrisen
Og lidt ældre børnebøger fra 60'erne og 70'erne. Elsker gamle børnebøger, de er så hyggelig med flotte illustrationer.

Så kommer her, lovet som det første i det nye år, en lille guide på Danmissions Genbrugsbutik som ligger i Center Øst i Egå. 
En fin størrelse butik, med et stort og godt udvalg i både tøj, sko, accessories, porcelæn, bøger og meget andet. Jeg kommer aldrig tomhændet ud derfra, og det gjorde jeg heller ikke denne gang. Fandt bl.a. tre børnebøger til savlegrisen. Resten af fundene viser jeg senere. 
Deres priser er også meget rimelige.
Butikken er helt sikkert et visit værd, og der var flere ting som jeg godt kunne ha' haft lyst til at slæbe med hjem på barnevognen, men hvor fornuften tog over tilsidst. Fx. var jeg vild med det gamle vaskebræt, men hvor skal det være, i en lejlighed på 5 sal. Når mig og min familie engang, forhåbentlig finder et lille landsted, så kunne sådan et være flot til en udendørs opstilling.  

I er altid velkommen til stille spørgsmål hvis i vil vide noget om denne genbrugsbutik, eller bare andet om genbrug (da jeg efterhånden er en garvet gænger) eller hvis der er noget helt tredje i har lyst til at spørge om. Alle spørgsmål er velkommende:)  

fredag den 18. november 2011

Genbrugsguide: Grenåvej/Risskov


Flot gyngestol, ville dog betrække den om med et lidt mere moderne stof. Pris: 850 kr. 

Vil så gerne eje det broderet billede.





Det her billede var lidt fedt syntes jeg.

Hyggeligt billede af en vinterlandsby. Pris: 25 kr.

KK Genbrug Grenåvej
Vestre Strandallé 47
8240 Risskov
Tlf: 86177073
Web: www.kkgenbrugrisskov.dk

Denne genbrugsforretning sælger alt til indbo, derfor ingen tøj, sko, accessories mm. Men istedet møbler, billeder, isenkram, bøger, lamper, køkkengrej, og en masse andet.
Jeg har besøgt den flere gange, og syntes den er udmærket. Jeg finder tit nogle søde ting, men køber dem sjælden, da priserne ofte er højt oppe. På nogle af tingene er det rimeligt nok i forhold til tingenes stand og værdi. Men i andre tilfælde virker priserne helt urimelige. Priserne variere meget i denne butik, og det er lidt som om, at prisen afhænger af hvilken medarbejder der har prismærket lige netop den ting. Det virker ikke som om at der er en fælles forståelse for hvor prisniveauet skal ligge. 
Ellers er udvalget tit meget fint, og kvaliteten ligeså.


Jeg har taget billeder af nogle ting som jeg fandt meget interessante, men som jeg dog ikke købte.
Men jeg vil helt klart holde øje med billedet af det broderede fugle-træ (se billede 3) Det er jeg helt vild med, men de tog 125 kr. for det, og det vil jeg ikke gi´. Jeg ved godt at pengene går til en god sag, og jeg støtter også gerne, men nu er jeg en spare gris, og det er der en grund til. Jeg er på barsel, og har ikke så mange penge at bruge på "ligegyldige" ting. Jeg kunne dog lige se det billede hænge inde på savlegrisens ugletapeseret væg...smuuuukt...
Men jeg vil holde øje med det, se om det evt. bliver sat ned i pris. Hvis det ikke bliver det, kunne jeg godt finde på at prutte lidt om prisen. Men man skal gøre det lidt forsigtigt i genbrugsforretningerne, da man risikerer at fornærme medarbejderne.


Jeg skal nok give en update på hvor billedet ender med at hænge, hos dem eller hos mig:)


Min konklusion: Stor, udmærket genbrug. Varierende priser, ellers ok udvalg.        


Kan i forresten li billedet?

onsdag den 16. november 2011

Genbrugsguide: Solbjerg







Her er den første ud af mange genbrugsguider, som jeg vil lave her på bloggen. Jeg elsker at gå i genbrugsgemmerne, og lede efter skatte og gode fund. Men der er stor forskel på genbrugsforretningerne m.h.t pris, udvalg og kvalitet. Det er nogenlunde de tre ting som jeg vil guide ud fra, og så selvfølgelig vise de gode vare frem:)


Kirkens Korshær
Solbjerg Hovedgade 77
8355 Solbjerg
Tlf: 87483303 


Jeg tror at det handler om at være på det rette sted, på det rette tidspunkt når man snakker om genbrug. Det følte jeg ikke at jeg var, da jeg var i Solbjerg genbrug. Det var en hyggelig lille forretning, hvor de har fået pyntet flot op til jul. Medarbejderne på stedet var rigtig venlige, og de var vilde med savlegrisen. Udvalget var dog ikke så stort, og det der var, kunne jeg godt leve uden. Men deres børneafdeling var meget fin, og der var flere ting jeg godt kunne finde på at købe. Fx. de lege uroer som ses på det anden sidste billede, de var rigtig retro. De kostede kun 20 kr. pr. styk, så jeg skulle nok bare ha taget en med hjem:) Priserne var i den gode lave ende. Jeg fandt to rigtig søde børnebøger (se nederste billede) fra firserne, uden æseløre. Jeg blev helt nostalgisk da jeg så dem, og syntes at motiverne er rigtig søde. Jeg fik begge to for en flad femmer. Super godt.


Min konklusion må være: Hyggelig lille biks, dog med et lidt ringe udvalg. Tingene og tøjet var dog pænt og overskueligt lagt. Og priserne var gode. Men igen, man kan være heldig, the right place at the right time:D


God onsdag:)