mandag den 5. december 2011

Nyt: Fjerøreringe 

 Kan købes her til 2.99 US Dollars omregnet til ca. 17 DK Kr. INCL PORTO!
Kan købes her til 1.99 US dollars omregnet 11 DK kr. Også med porto.

Igår surfede jeg lidt rundt på Ebay, hvor jeg fandt de her to flotte fjerøreringe. Det var ikke meningen at jeg ville andet end at kigge, men så kom jeg til at trykke på commit knappen, så jeg forpligtede mig til at købe dem, ups. Nå ja, ok, når de sammenlagt kom til at koste 27 kr incl. porto så går det nok. Glæder mig til de
kommer til DK, Århus, Risskov :)   

Tryk på linkene ovenover hvis du også kan fristes.
Mere personlighed fortsættelsen




Så har jeg fået de nye billeder op og hænge. Jeg er rigtig glad for dem, og syntes at de er mega fede. Men for at være ærlig, så passer de ikke så godt ind til stuen, som jeg havde håbet på. De bliver nu hængende lidt endnu, og så må jeg finde det rigtige sted til dem, når vi engang flytter i hus (forhåbentlig ikke om så længe)
Billederne er tegnet i hånden af min fætter, og derefter har han farvelagt dem på computeren. Han er virkelig dygtig, og så er han endda selvlært. Jeg elsker at have noget på væggene, som der har en historie, eller som man har en relation til, ikke bare et print fra Ikea. Det var da pænt nok men minus personlighed.

Andre der kan li billederne?

Beklager at der er gået lidt tid siden sidste indlæg, men savlegrisen (som ikke savler så meget mere) har haft nogle urolige nætter, og derfor har der ikke været blogoverskud:)

søndag den 27. november 2011

Mere personlighed

Tulipanbilledet fra Ikea - mere upersonligt kan det næsten ikke blive.

Så er væggen klar til nyt look og mere personlighed:)

Rammerne blev transporteret hjem på fine manér. Købte dem i Ikea til 59 kr. stykket (50X70 cm)

Alt er klar. I paprøret er de nye billeder.




Fortsættes...

torsdag den 24. november 2011

Julegave idé # 2+3


Salling har bl.a. disse Menu olielamper på tilbud her i juletiden. Sat ned fra 499, til 199 kr. De kan også fås i sorte. Jeg overvejer at købe et sæt som julegave, men skal det så være to hvide, to sorte eller en af hver?




Jeg er selv helt vild med Mummi stellet fra Arabia Finland. Og lige nu er det på tilbud i Salling. Krus 99 kr. Tallerken 149 kr. Glas 2 stk. 99 kr. Skåle 149 kr. Kan både være en gave til dig selv eller andre;)Jeg har selv to kopper og en kande, har bl.a. købt den ene kop ved dette tilbud. Men regner med at udvide samlingen hen af vejen. Men vil dog stadig kun have nogle enkle ting, da jeg ikke syntes det er fedt med en HEL samling af noget, jeg vil bare have nogle enkle dele.

tirsdag den 22. november 2011

Sport Outlet














Jeg var lige på besøg i Sports Outlet på Graham bells vej i Århus N (v. Ikea) Hvor jeg fik taget nogle billeder til bloggen. Sports Outlet er, som navnet nok siger, en sportforretning med det meste udstyr til sport og fritid, og så til HALV PRIS! Alle vare er enten restpartier, eller udgået varer, og kan derfor sælges til de priser. Du kan læse mere om butikken her, og se hvor der ligger en butik nær dig. De har også lige åbnet en onlineshop med alle deres lækre vare.
Fordelene ved deres onlinehandel:

  • Altid -50% på alle vores varer 
  • 30 dages fuld returret
  • Nem og sikker e-handel
  • Fri fragt ved køb over 300 DKK.
  • Levering til privat eller arbejdsplads
  • Byt i vores fysiske butikker

Jeg kan helt sikkert anbefale deres forretninger, deres onlineshop har jeg dog ikke prøvet endnu. 
Jeg er især vild med deres udvalg af fritids sko, men det kan i vist også se udfra billederne.
I Århus har de to butikker. Den ene ligger som sagt på Graham Bells Vej i Århus N. Og den anden ligger i Viby J på Ringvej Syd.

Der er et virkelig godt udvalg, både til mænd, kvinder og børn.
Man kan jo også finde julegaverne her. Jeg tror jeg har udvalgt mig et par stykker.

I må ha en god dag:) 


mandag den 21. november 2011

Weekend tanker

Ude og gå en tur i den flotte Risskov
Weekendtreat til mig selv.
Hjemmebag og varm kakao

Lige et par billede af hvad min weekend bestod af. Hjemmelig hygge og lange gåture.

Her i weekenden, har jeg tænkt over, og prøvet at komme nærmere og mere præcist ind på hvad min blog skal indeholde. Selvfølgelig noget med at spare, og gøre gode kup. Men jeg har fundet ud af, at spare emnet vil komme til at fylde det meste af bloggen. 
Min kæreste og jeg er ved at kigge på hus, og vi så drømmehuset i lørdags, men prisen var lige i overkanten. Hvis det skal være muligt for os, at købe det, skal der virkelig spares. Det er selvfølgelig ikke altid sjovt at skulle spare, men jeg ser det nu bare som en udfordring, som jeg gerne vil tage, og især hvis gevinsten er et lækkert hus til familien. 
Denne blog har aldrig været ment som en med en masse glamourøse indlæg, og dyre udfoldelser og tøjkøb. 
Mit fokus vil ligge på de gratis og billige fornøjelser og glæder. Og hvordan jeg vil få et liv, og alt hvad det indebære, til at fungere med få midler. 
Jeg lover at det ikke komme til at være så deprimerende som det måske lyder. 
Jeg glæder mig til at dele min spareverden med jer, og jeg håber at der er nogle som vil følge med. Jeg vil stadig have det sjovt, og indimellem købe nogle lækre ting til mig selv. Min udfordring ligger bare i hvordan jeg kan få det uden at bruge penge, eller i hvert fald kun en smule.

Håber i har haft en god weekend:)  

fredag den 18. november 2011

Genbrugsguide: Grenåvej/Risskov


Flot gyngestol, ville dog betrække den om med et lidt mere moderne stof. Pris: 850 kr. 

Vil så gerne eje det broderet billede.





Det her billede var lidt fedt syntes jeg.

Hyggeligt billede af en vinterlandsby. Pris: 25 kr.

KK Genbrug Grenåvej
Vestre Strandallé 47
8240 Risskov
Tlf: 86177073
Web: www.kkgenbrugrisskov.dk

Denne genbrugsforretning sælger alt til indbo, derfor ingen tøj, sko, accessories mm. Men istedet møbler, billeder, isenkram, bøger, lamper, køkkengrej, og en masse andet.
Jeg har besøgt den flere gange, og syntes den er udmærket. Jeg finder tit nogle søde ting, men køber dem sjælden, da priserne ofte er højt oppe. På nogle af tingene er det rimeligt nok i forhold til tingenes stand og værdi. Men i andre tilfælde virker priserne helt urimelige. Priserne variere meget i denne butik, og det er lidt som om, at prisen afhænger af hvilken medarbejder der har prismærket lige netop den ting. Det virker ikke som om at der er en fælles forståelse for hvor prisniveauet skal ligge. 
Ellers er udvalget tit meget fint, og kvaliteten ligeså.


Jeg har taget billeder af nogle ting som jeg fandt meget interessante, men som jeg dog ikke købte.
Men jeg vil helt klart holde øje med billedet af det broderede fugle-træ (se billede 3) Det er jeg helt vild med, men de tog 125 kr. for det, og det vil jeg ikke gi´. Jeg ved godt at pengene går til en god sag, og jeg støtter også gerne, men nu er jeg en spare gris, og det er der en grund til. Jeg er på barsel, og har ikke så mange penge at bruge på "ligegyldige" ting. Jeg kunne dog lige se det billede hænge inde på savlegrisens ugletapeseret væg...smuuuukt...
Men jeg vil holde øje med det, se om det evt. bliver sat ned i pris. Hvis det ikke bliver det, kunne jeg godt finde på at prutte lidt om prisen. Men man skal gøre det lidt forsigtigt i genbrugsforretningerne, da man risikerer at fornærme medarbejderne.


Jeg skal nok give en update på hvor billedet ender med at hænge, hos dem eller hos mig:)


Min konklusion: Stor, udmærket genbrug. Varierende priser, ellers ok udvalg.        


Kan i forresten li billedet?